Kreditkort

Kreditkort Selvom mange tror det, så er det traditionelle VISA/Dankort faktisk ikke et kreditkort, men et debetkort. VISAkort stiller ikke et kreditbeløb til rådighed for brugeren, men er i stedet et kontokort hvorfra man hæver penge på sin almindelige lønkonto med mere. Et kreditkort betegnes som et kort man kan låne penge gennem, altså købe på kredit og er ikke nødvendigvis tilknyttet en konto. Fælles for alle kreditkort er at man låner penge når man betaler med kortet. Betalingerne kan så betales samlet den første i måneden eller udskydes i en længere periode. Der findes et hav af kredit kort heriblandt MasterCard, MasterCard Guld, VISA Kreditkort, American Express og Diners Club. VISA kreditkortet er forholdsvis nyt og har altså intet med VISA/Dankortet at gøre. VISA kreditkort bliver udbudt af IKANO Finans, og Ekspres Bank. Alle disse kreditkort fås i et utal af varianter, og de koster normalt alle et årligt kortgebyr af varierende størrelse. Afhængig af hvilket kreditkort men ejer kan det inkludere alt fra rejseforsikring, fortrinsret på luksuriøse restauranter og hoteller, og kredit uden øvre grænse. Årsrejseforsikring er f.eks. inkluderet i MasterCard hvorimod de kreditkort, som inkluderer grænseløs kredit normalt ikke er tilgængelige for den almindelige forbruger. Flere af disse kreditkort har desuden et minimum beløb man SKAL benytte kortet for hver måned så de er kun for de allermest købelystne. På grund af bekvemmelighed er det også forholdsvis dyrt at benytte sit kreditkort sammenlignet med et almindeligt forbrugslån. Renten på dit kreditkort er lav hvis den ligger i omegnen 10-15% hvilket dog stadig er en del over forbrugslån.