Sharia lån

Sharia lån Sharia lån er en ny type boliglån, der kom til Danmark i 2008, og hvor man ikke skal betale renter. Hvis man tager et Sharia lån skal man i stedet for at betale rente, betale et højere beløb tilbage, der svarer til den rente man ellers ville have betalt for et traditionelt boliglån. Dvs. at et Sharia lån på 1.000.000 kr. ville betyde at man skulle betale 1.200.000 kr. tilbage, i stedet for 1.000.000 kr. plus 200.000 kr. i rente. I bund og grund gør det i sidste ende ingen forskel, men for troende muslimer gør det en stor forskel da de hverken må betale eller modtage renter. De nye Sharia lån gør at mange muslimer nu kan gå ud og tage boliglån i modsætning til tidligere. Sharia lån virker på den måde at långiver køber og ejer boligen. Låntager overtager så ejerskabet af boligen gradvist som lånet betales tilbage. Den del af boligen som långiver stadig ejer skal låntager betale en månedlig leje for (det der svarer til renten for et traditionelt boliglån). Der er i øjeblikket kun en enkelt udbyder af Sharia lån. En af ulemperne ved Sharia lån er at de er svære at gennemskue og senest i januar 2010 er et boligkøb finansieret med et Sharia lån tilmed blevet annulleret fordi betingelserne i lånet var for uklare. Desuden er Sharia lån forholdsvis dyre. Ved Sharia lån er det långiver der står med hele risikoen og det tager de sig godt betalt for. Sharia lån vil derfor også altid være dyrere end almindelige boliglån. Da der indtil videre kun er en enkelt udbyder af Sharia lån, er det på dennes betingelser og til dennes priser man skal låne, hvis man ønsker at finansiere sit boligkøb med et Sharia lån. Derfor anses Sharia lån endnu ikke som optimale, og der må forventes at være plads til at de bliver billigere hvis konkurrencen øges.