5 forslag til at gøre din økonomi bedre

  • af

Vi viser reklamer for låneudbydere og dækker ikke nødvendgivis hele markedet for låneudbydere

De fleste af os kender problemet med at få økonomien til at balancere. Nogle gange er det i kortere perioder ad gangen, hvor der er opstået uforudsete udgifter og lignende, som er svære at udligne. Andre gange er perioden længere, og her kan det være nødvendigt med nogle justeringer for at få balance i tingene igen. Heldigvis kan de fleste – med nogle få ændringer – få overskud på kontoen igen.

5 forslag til at gøre din økonomi bedre

Få overblik over dit nuværende budget

Start altid med at få overblik over dine nuværende udgifter og indtægter. Hvis du ikke allerede har det overordnede overblik, så bliver du nødt til at sætte dig ned og lave et budget. Indtægterne er som regel lette at overskue. Hvis du ikke har en fast indtægt, må du forsøge at bruge et gennemsnit af din månedlige indkomst. Dernæst skal du skrive alle dine udgifterne ned. Brug dine kontoudtog fra banken, så du ikke glemmer noget. Når du har budgettet på plads, kan du let se, hvor mange penge du har brug for at spare for at få balance i tingene.

Sæt loft over forbruget

Budgettet kan også bruges til at synliggøre, hvor du eventuelt bruger for mange penge. På mange abonnementstjenester og andre tjenester kan du sætte en øvre grænse på forbruget. Blandt andre er kasinoindustrien langt fremme med forbrugsgrænser, men også mobilselskaber og Danske Spil lader dig sætte loft over forbruget. Hvis du på forhånd sætter et forbrugsmaksimum, så er det langt lettere at forholde sig til grænserne fremover.

Find de billigste abonnementer

Gennemgå alle de abonnementer som du har tegnet i tidens løb. Ofte så tegner du et abonnement og så kører betalingerne automatisk, uden at du tænker nærmere over det. Mange gange kan du få et tilsvarende abonnement andre steder til en billigere pris eller med et højere forbrug. Mobilabonnementer er et godt eksempel på en abonnementstype, der hele tiden ændrer sig. Hvis du stadig kører med et abonnement, som du har tegnet for år tilbage, så kan du næsten med garanti finde det billigere, eller måske til samme pris, men med væsentligt højere forbrug. Andre abonnementer kan være musik- og lydbogstjenester, som du måske også kan finde billigere, eller overveje om du helt kan undvære dem. Fitnessabonnementet skal måske også tjekkes. Mange fitnesscentre kan sagtens skære lidt af abonnementet, hvis du bare spørger. Det er ikke voldsomme summer, men samlet set kan det blive til en del kroner om måneden.

TV pakker og filmstreaming

Streaming af TV og serier er et af de helt varme emner i øjeblikket. Flere og flere opsiger deres abonnement på TV pakker pga. prisen og vælger at streame i stedet for. Hvis du kan leve med DR TV og nogle af de øvrige gratis tilbud, kan du eventuelt supplere med en enkelt betalt tjeneste som TV2Play, Netflix, Viaplay eller lignende. Der er rigtig mange penge at spare på de traditionelle TV pakker, hvor du sandsynligvis alligevel kun ser halvdelen af kanalerne.

TV pakker og filmstreaming

Kom ovenpå med en ekstra indtægt eller et lån

Når du har gennemgået alle udgifter i budgettet, og skåret så meget ind til benet som der er mulighed for, må du begynde at kigge på indtægten. Hvis du kan skabe en ekstra indtægt, vil det hjælpe en hel del. Det kan være et ekstra job nogle timer om ugen, eller måske et job du kan udføre hjemmefra. Hvis der stadig er behov for en saltvandsindsprøjtning, så kan du overveje at optage et lån. Generelt er det en dårlig idé at låne penge til at klare den daglige økonomi, men hvis et lån kan spare dig for en udgift eller på anden måde være en gevinst, kan det være en mulighed. Det kan være du kan skippe den dyre leasingbil og låne til en billig brugt bil, betale dyr gæld ud og spare penge på renter, eller på anden måde bidrage positivt til din økonomi.

Sidst, men ikke mindst – Udskyd alle ikke nødvendige indkøb

Hvis du trænger til lidt luft i budgettet, så er det bedste råd at udskyde alle nye indkøb, der ikke er absolut nødvendige. Et nyt TV og en lækker mobil er super fede ting, som du nok skal få, men vent til der er overskud på kontoen. Hver gang du finder en ting, du ønsker dig, så udskyd købet en uges tid og mærk efter, om det stadig er en god idé. Ofte er det hjernen, der spiller dig et puds, som kan føre til unødige impulskøb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *