Vi viser reklamer for låneudbydere og dækker ikke nødvendgivis hele markedet for låneudbydere
Når vi handler med aktier, er vi vant til, at vi skal købe en aktie for at kunne opnå en kursgevinst. Alternativt har vi i visse tilfælde også mulighed for at shorte en aktie, hvis vi tror, at den vil falde. Men vidste du, at det er muligt at tage eksponering overfor en aktie uden hverken at købe eller sælge den?
Det kan lade sig gøre ved hjælp af det finansielle instrument kaldet CFD. Vi ser her nærmere på, hvad en CFD er, og hvordan du kan handle med CFD.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en CFD?
CFD står for Contract For Difference og giver som nævnt mulighed for at investere i et aktiv uden at skulle eje det underliggende aktiv. I stedet for at skulle købe eller sælge selve aktivet, handler du i stedet med en kontrakt, der repræsenterer aktivet og følger aktivets værdi.
En af fordelene ved at handle med CFD’er i forhold til egentlige aktiver er, at du ikke behøver at eje aktivet for at være eksponeret mod det. Det er særligt praktisk i de tilfælde, hvor du investerer i f.eks. valuta eller råvarer. Ønsker du f.eks. at investere i guld via en CFD, behøver du ikke at skulle eje guldet, men kan i stedet nøjes med en kontrakt, der følger guldets værdi.
Mulighed for gearing
En anden fordel ved at investere ved hjælp af CFD’er er, at de giver dig mulighed for at geare. Ved gearing forstås, at du kan investere for lånte penge udover den kapital, du selv investerer.
Og det er interessant. Gearing gør det nemlig muligt at opnå en større eksponering mod et givent aktiv uden, at det kræver ekstra kapital. Til gengæld vil du være mere følsom overfor kursudsving, da din kapital ved gearing udgør en mindre del af den samlede investering.
Hvor kan du handle med CFD’er?
Hvis du ønsker at handle med CFD’er, kan det gøres hos en internetbroker, der tilbyder handel med CFD’er. Et eksempel herpå er danske Saxo, der på sin platform giver dig adgang til mere end 9.000 forskellige CFD’er. Klik her for at læse mere om handel med CFD hos Saxo.
Har du endnu ikke en konto hos Saxo, er det i øvrigt ganske nemt at oprette en konto og indbetale midler til din trading-konto. Når du har gjort det, er du parat til at handle både kort og lang med mere end 9.000 CFD’er fra alverdens børser.